1. Navn:

Foreningens navn er Holbæk Gl. Havns Beddinger, HGHB.

2. Hjemsted:

Foreningens hjemsted er Holbæk kommune.


3. Initiativtagere:

Foreningen er stiftet efter initiativ fra

- Holbæk Træskibslaug

- Skudelauget Sydvest

- Fiskerihavnens Bådelaug af 1998

- Skibslauget KDL-lodsbåden v/ Holbæk Museum

- Foreningen Galeasen Hjalm af Holbæk


4. Formål:

Foreningens formål er

- at indgå og administrere benyttelsesaftale med Holbæk Kommune vedr. beddinger og areal til maritime aktiviteter på ”Værftet” på Holbæks gamle havn,

- at drive og vedligeholde beddingerne,

- at udleje og drive aktiviteter i forbindelse med beddingerne og arealerne omkring ioverensstemmelse med benyttelsesaftalen,

- at anvende indtægterne fra driften til at medvirke til at området i og omkring Holbæks gamle havn udgør et aktivt, attraktivt og rekreativt miljø til brug for og gavn og glæde for byens borgere.


5. Medlemmer:

Som medlemmer af foreningen kan optages foreninger, organisationer eller enkeltpersoner med

tilknytning til og/eller interesse for det maritime miljø i og omkring Holbæks gamle havn.

Kun medlemmer af foreningen har ret til at benytte beddingerne og øvrige faciliteter.


6. Ordinær generalforsamling:

Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed.

Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af marts måned.

Indkaldelse til generalforsamlingen skal ske med mindst 4 ugers varsel – pr. brev, e-mail eller ved opslag på foreningens hjemmeside.

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være sekretariatet i hænde senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse.

Senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse fremlægges revideret regnskab og evt. forslag på foreningens hjemmeside.

Den ordinære generalforsamlings dagsorden skal indeholde følgende punkter:

  1. Valg af dirigent.
  2. Valg af referent og stemmetællere.
  3. Formandens beretning.
  4. Kassererens beretning - revideret regnskab fremlægges til drøftelse.
  5. Fremlæggelse af budget og fastsættelse af kontingent.
  6. Indkomne forslag.
  7. Valg af bestyrelse
  8. Valg af suppleanter
  9. Valg af revisor.
  10. Eventuelt

Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset antallet af fremmødte, jf. dog § 8.

Alle medlemmer, som ikke er i kontingentrestance, har møde-, tale- og stemmeret på generalfor-samlingen.

Hvert medlem – herunder foreninger og organisationer – har 1 stemme på generalforsamlingen.

Hvert medlem kan desuden maksimalt medbringe én fuldmagt fra et andet medlem.

Alle valg og beslutninger afgøres ved almindeligt stemmeflertal, jf. dog § 8.

7. Ekstraordinær generalforsamling:

Der skal afholdes ekstraordinær generalforsamling, hvis det besluttes af en generalforsamling, bestyrelsen, eller dersom mindst 10 % af medlemmerne skriftligt fremsætter begæring herom med angivelse af hvilke punkter, man ønsker på dagsordenen.

Indkaldelsen skal udsendes senest 14 dage efter beslutningen / begæringens modtagelse, og samtidig udsendes dagsorden i henhold til beslutningen / begæringen. Generalforsamlingen skal afholdes senest 2 måneder efter beslutningen / begæringens modtagelse.

Reglerne i § 6 om beslutningsdygtighed, fuldmagter og stemmeregler er gældende.


8. Vedtægtsændringer eller opløsning

Vedtægtsændringer eller beslutning om opløsning skal vedtages på en generalforsamling med 2/3 flertal blandt de repræsenterede medlemmer, dvs. fremmødte eller repræsenteret ved fuldmagt, jf.§ 6.

Såfremt der ikke på generalforsamlingen er repræsenteret 2/3 af medlemmerne, kan der ikke finde afstemning sted om vedtægtsændringer eller opløsning. Bestyrelsen skal i så fald inden 14 dage indkalde til ekstraordinær generalforsamling i overensstemmelse med § 7. På den ekstraordinære generalforsamling kan vedtægtsændringer eller beslutning om opløsning vedtages af 2/3 af de på den ekstraordinære generalforsamling repræsenterede medlemmer.

I forbindelse med opløsning af foreningen vil foreningens formue blive fordelt til velgørende formål i tilknytning til bevarelse af det maritime miljø på Holbæk Gamle havn. Fordelingen afgøres med almindelig stemmeflerhed blandt de tilstedeværende medlemmer på den ekstraordinære general-forsamling.


9. Bestyrelsen

Bestyrelsen består af 5-9 medlemmer, som udpeges/vælges for 2 år af gangen, således at halvde-en af bestyrelsen afgår hvert år. Genvalg kan finde sted.

Hver af de under § 3 nævnte foreninger er berettiget til at udpege et bestyrelsesmedlem og en suppleant.

Generalforsamlingen vælger yderligere op til 4 bestyrelsesmedlemmer og 1 suppleant.

Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand og kasserer.

Umiddelbart efter den stiftende generalforsamling afgør bestyrelsen ved lodtrækning, hvilke bestyrelsesmedlemmer der skal sidde i 2 år, og hvilke der skal sidde i 1 år, idet formanden dog skal sidde i 2 år og næstformanden i 1 år.

Bestyrelsen bestemmer selv sin møderækkefølge.

Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af dens medlemmer er til stede.

Beslutninger træffes ved almindeligt stemmeflertal. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.


Der føres referat over møderne. Efter hvert punkt læses referatet op, og efter mødet sendes det rundt til bestyrelsen, der har 8 dage til at komme med indsigelser. Herefter er referatet godkendt og kan offentliggøres.


Bestyrelsen kan vedtage at der skal udbetales honorar og/eller diæter. Honorarets og diæternes størrelse skal dog godkendes af en generalforsamling.

Det påhviler bestyrelsen at sikre, at foreningens midler anvendes og anbringes bedst muligt.

Foreningen hæfter kun for sine forpligtelser med den af foreningen til enhver tid tilhørende formue.

Der påhviler ikke foreningens medlemmer eller bestyrelsen nogen personlig hæftelse.


10. Regnskab og revision

Regnskabsåret er kalenderåret. Bestyrelsen foranlediger, at årsregnskabet gennemgås af den af generalforsamlingen valgte revisor. Regnskabet fremsendes til Holbæk Kommune til gennemsyn.'


11. Eksklusion

Såfremt et medlem ikke betaler kontingent, overholder foreningens vedtægter, eller på anden må de modarbejder foreningens interesser, kan bestyrelsen ekskludere medlemmet.

Et ekskluderet medlem kan forlange eksklusionen prøvet ved førstkommende generalforsamling.

Begæring herom skal fremsendes til bestyrelsen senest 14 dage efter underretningen om eksklusionen. Begæringen har ikke opsættende virkning.


12. Tegningsret

Foreningen tegnes af formanden for bestyrelsen, af 2 medlemmer af bestyrelsen i forening eller af den samlede bestyrelse.


13. Ikrafttræden

Disse vedtægter træder i kraft straks efter beslutning herom på stiftende generalforsamling.

Således vedtaget på stiftende generalforsamling i Holbæk den 20. marts.

 

Vedtægter for foreningen HGHB


Holbæk Gl. Havns Beddinger - Havnevej 7 B - 4300 Holbæk - CVR. nr. 34 65 26 43